Bestyrelsesmøde 04/03-24
Trailstars Falster – Referat af bestyrelsesmøde 04-03-2024 – hos Morten
REFERAT (skrevet af ):Kristian Hovmark
Ingen afbud.
Michael indleder med at byde velkommen.
Der orienteres om bestyrelsesarbejdet og lidt om historik på forskellige områder.
-
Sporudvalget (Thor og Morten):
Morten orienterer om at der er sporudvalgsmøde d. 11-3.
Emnet om en ”sporstatus” på facebook drøftes. Dette så det er tydeligt om sporene er lukkede/ delvist lukkede eller åbne.
- Bangsebro (Kontaktperson: Jens)
Spordag aflyst pga. for våd bund.
Sporet er p.t. lukket.
- Systofte (Kontaktperson: Thor)
Sporet har det fint.
I korte træk arbejdes der med at lave A og B linje flere steder. Det er en stor opgave, og vil tage meget tid før alt er færdigt.
Sporet er åbent, men nogle områder er under vand.
- Hamborgskoven (Kontaktperson: Per)
Noget er under vand
Sporet er fuldt åbent.
- Åhaven (Kontaktperson: Alex)
Fuldt åbent
-
Ungdom
- Thor vedr. engagement af ungdom i sporbyg
Ungdom sporbyg har været en stor succes. De unge byggede flittigt med. Gentages inden længe igen. De har en god læring ved først at bygge og have ideer for derefter at prøve at køre sporet og finde ud af hvad der virker og hvad de må lave om.
Det drøftes hvordan ungdomsarbejdets evt. kan understøttes bedre.
Kristian og Anette kontakter trænere for at få en snak om hvad de har af ideer og om muligt at støtte op om træningen.
Det drøftes om forholdene i grusgraven kan forbedres en smule evt. med mere indbydende bænke.
-
Udvikling, træning & kursus
Træning/kurser for klubben drøftes.
Ide om basistræning forår og efterår, hvor klubben stiller med træner for alle fx 2×3 gange foreslås. Michael arbejder videre med mulighederne
Kursus for ungdomstrænere skal også forfølges jf. generalforsamlingen.
-
Løb
- Vintercup afviklet med 2 løb på vores spor
Der har været 2 løb på sporene. Vordingborg vil også gerne med næste år.
Michael orientere om at løb har været initieret af medlemmer med interesse i løb. Det har været en fin løsning ud fra de muligheder der har været.
-
Social Ride (Liv og Michael)
- Nye ture?
Der arbejdes med ”sæsonåbning” i Hamborgskoven hvor naboklubber inviteres 20 april aftales.
Liv laver et opslag på Facebook og en invitation på Holdsport.
Shelter 24 besøg arbejdes der også videre med. Det aftales til d. 9 juni.
Hvis det er guidet tur er der evt. kontakt til Christopher Drücher.
-
Festudvalget (Liv)
- 10 års jubilæum i 2024 skal fejres. Sommerfest.
Det aftales at arbejde med et arrangementet der skal afvikles d. 23 august
fra ca. 15-18. Tittel fx ”grill i grusgraven”. Noget hvor cykel og cykeltøj er med. Noget som ikke er for fint. Evt. spise i cross klubhuset.
Nøgle til cross klubben kan lånes af Per.
-
Bike & Bål (Thor)
- Planer for 2024?
Der er p.t. ikke nogen planer
-
Økonomi og administration (Anette + Liv)
- Status?
Michael orienterer om status og samarbejde med ”bogholder” og at Liv har taget over på Holdsport, som kasseren også sad med før.
Der er kontingentbetalinger på vej, og med beholdningen fra sidste år giver det en ok kassebeholdning. Der er ca. 185 medlemmer.
- Overdragelse fra Mette til ny kasserer
Det aftales at Anette kontakter Mette for at aftale overdragelse.
Hvis der er behov deltager Michael også.
- Kontakt til kommunen ift. tilskud for 2024 og fremover
Der har været en flerårig aftale om tilskud, men p.t. er det fra år til år. Der er ligeledes tilskud til ungdomsarbejdet.
Der er som nævnt på generalforsamlingen modtaget et fint tilskud på 36.000.
Morten bringer forslag om indkøb af testet græstrimmer på banen. Dette til aflastning af de mange der bruger meget tid på at trimme sporet i grusgraven. Der er enighed om at dette indkøb kan foretages. Morten får opgaven med at få handlen i hus.
-
Trailstars deltagelse i diverse, fx DGI møder, Foreningernes dag m.v.
- Vi holder løbende øje med møder m.v. og deltager ift., hvad der er relevant.
- Emnet tages op igen ved næste møde pga. tidsmangel.
-
Diverse:
Fordeling af ansvars-/interesseområder i den nye bestyrelse
Emnet tages op igen ved næste møde pga. tidsmangel.
- Tovholdemøde
Michael orienterer om kommende møde med tovholdere. Det er rigtig fint der er holdt et møde mellem tovholderne og de organisere sig.
- Årshjul
Emnet tages op igen ved næste møde pga. tidsmangel.
- Generalforsamling 2024 – Opsamling
Ideer samles op på næste møde
- Øvrige
Det aftales at der fremadrettet er et punkt om kommunikation på dagsordenen.
Der skal arbejdes med at der er et person navn på alle Facebook opslag, så man kan se hvem der har slået noget op.
Det aftales at admin kun er bestyrelsen.
Kristian, Thor og Arlandas er admin på Facebook fremadrettet.
Arlandas går ind i arbejdet med hjemmeside. Michael oplyser Jesper fortsat gerne vil hjælpe.
- Næste møde og eventuelt
Mødet aftales til d. 08-04-2024 kl. 19.00