Foredrag med “Cykelpigerne”

Gratis for medlemmer. Ikke-medlemmer slipper med kr. 50,00. Tilmelding nødvendigt.

Tirsdag 9/1-24 kl. 19.00-21.00 på Hovedbiblioteket Salen, Rosenvænget 17, 4800 Nykøbing F.

Tilmelding nødvendigt. Er du ikke-medlem SKAL du sende os en mail på trailstarfalster@gmail.com

Velkommen til to cykelpigers eventyr rundt i den store verden! 

1: Cusco – Ushuaia

2: Bali – Bangkok

3: Paris – Give

LINK til Cykelpigernes Instagram profil

“En snak om den frie rejseform i den vilde natur med skønne menneskemøder!

Er du også træt af hverdagens stress, jag og sure pligter?

Det var vi! Vi savnede frihed og selvbestemmelse. Gør du det samme, så hop med på Cykelpigernes bagagebærer og tril med os ud i den store verden.

Vi har det sidste års tid cyklet rundt på tre kontinenter i alt slags vejr og fyldt cykeltaskerne med nye bekendtskaber, oplevelser og udfordringer, som var fjernt fra alt, vi kendte. Vi vil tage jer med på en rejse op og ned gennem Andesbjergene, over golde vindblæste ørkener, ud mellem tropiske palmer og langs de smukkeste laguner. Vi vil i fælleskab møde lokale, der med glæde viser deres land og kultur, som den er, uden turistglamour.

Og hvad er så formålet med hele denne omgang? Kort og præcist: Indse at verden ikke er så farlig, som medierne portrætterer. Vi har ikke oplevet noget farligt, tværtimod bliver vi taget imod med nærvær og nysgerrighed, som enhver dansker kunne lære noget af. Verden er, hvad vi gør den til. Det håber vi at kunne overbevise flere om.

Er du nysgerrig på de to 21-årige tøsers eventyr, så kom forbi og hør vores foredrag. Det bliver alt andet end kedeligt!”

Mvh Cykelpigerne (Ida Engstad & Julie Hölck fra Give)

*****************************************************************************************************************

Der udsendes mail til alle medlemmer, hvor der vil være et tilmeldingslink. Desuden bliver arrangement slået op som begivenhed sociale medier. Er åbent for alle, dog mod betaling for ikke-medlemmer (kr. 50,00). Der er mulighed for køb af drikkevarer.

Tilmelding nødvendigt. Er du ikke-medlem SKAL du sende os en mail på trailstarfalster@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »