Spordag 21/5-2017 i Systofte Grusgrav.

Hold da op 🙂 Næsten 1000 meter nyt mountainbikespor. I uvejsomt terræn med krat og stejle skranter….og nogle ligeud stykker. 30 sporbyggere gav den max gas i Systofte Grusgrav. Jo, vi nåede til vejs ende; således kan man nu cykle stort set rundt om søen på både et UD-spor og et HJEM-spor. Skal du lige forbi at prøve – ja selvfølgelig skal du det 🙂 Der er stadig en del finish arbejde og forbedringer. Alt dette vender vi tilbage med til efteråret med nye spordage. Bestyrelsen for Trailstars Falster er Jer alle dybt taknemmelige for Jeres gå-på-mod og arbejdsindsats. En sand fornøjelse at se den opbakning. Dennegang sørgede Jan Højbjerg fra Cyklebørsen og hans familie for frokost i form af Pastasalat og Kylling på spyd. Steens Bageri havde bagt kagen. Tak til Jer 🙂 Der var lodtrækningsgaver i form af Rosévin og Chokolade fra @Slagelse MTB, som fik ruterundvisning tidligere på måneden. Desuden fik vi flittigt brugt nye spader sponsoret sammen med ny trillebøre fra @Tømrermester Henrik Hilt, Ja Byg, Bent Jensen, Pilemand, Låsespecialisten, Glarmester Aage Larsen, IDEBYG og @Mark Hagstrøm . Alt ialt en dag som endnu engang sætter Spordag I SYSTOFTE og Visit Lolland-Falster på Danmarkskortet. Nyd de mange billeder. Tak for en god dag. mvh Trailstars Falster

Se flere billeder på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »