Månadsarkiv: oktober 2017


Bestyrelsesmøde 25. oktober 2017

Fremmødte Martin Busk, Per Hovdreng LIse, Mette Aarslew-Jensen, Alex Hvid Troelsen og Jesper Aarslew-Jensen på Strandboulevarden.

pkt 1) Evaluering Spordag 8. oktober i Systofte. Igen meget flot fremmøde; omkring 25 hjælpere. Der blev udlagt toplag i granitstabil, hvilket på facebook har ført til megen omtale i overvejende positive vendinger og fra hele landet, ja sågar udlandet. Vi bliver pt. brugt som forum for sporbyggere. Fantastisk. Og sporet virker, bestyrelsen har testet!

pkt 2) Sponsorer. Vi mangler stadig at få fulgt op på nogle sponsorer. Det bliver gjort.

pkt 3) Kassereren. Kassebeholdningen stadig positiv. Søgt penge til kommende sporkonference hos Guldborgsund Kommune.

pkt 4) Nyt fra sporene.

Systofte v/Per. Et enkelt “mudderhul” på hele sporet. Nye ting vi godt kunne tænke fremadrettet. “Blå” rute på hele sporet med røde og sorte ud- og tilgange.

Bangsebro v/Alex: Teknik-sporet bliver virkelig brugt. Bænk bliver brugt og et cykelstativ kommer måske senere. Gammel Eg er meget fugtigt og mudderet, mens Lærken og Iris er gode efter der er kommet toplag på, og det i både tørt og vådt vejr. Snekerhøjene og Per Nilens Mose er gode i tørt vejr.

Hamborgskoven v/Martin: Noget bedre skiltning v/drop. Opgradring af nuværende skilte med hensyn til graduering til grøn, blå, rød og sorte farver. Der er bestilt Thuja træ til renovering af broer, da de første vi lavede er meget glatte og klar til udskiftning rent holdbarmæssigt. Thuja skulle ikke blive så glatte og er mere holdbare i forhold til råd. Pga. træfældning er sløjfen efter Granathullet ikke farbar pt. Vi venter på dialog med skovens ejer. Resten af sporet er ganske fint, dog med lidt af årstidens blade 🙂

pkt 5) Kommende datoer:

Spordagene skal måske være lidt kortere og start- og sluttidspunkter skal overholdes. Datoer for 2018-spordage kommer i januar/februar.

Bestyrelsemøde 23. november.

Spordag 5. november i Systofte

Spordag 3. december i Bangsebro

Generalforsamling torsdag d. 22. februar

 

 

pkt 6) Ny struktur. Vi understreger at Vignetten skal ses som en støtte til sporarbejdet, lodsejerbetaling og fællesskabet omkring vores 3 spor og ikke som en adgangsbillet til at køre på sporene. Derfor vælger vi, at 2018-vignetten ikke bliver en del af cykelklubberne, som tidligere har betalt til denne ordning og givet deres medlemmer Vignetten, som en del af deres medlemsskab. Vignetten vil i 2018 også kunne købes digitalt via Singletracker.dk (kan hentes som App på mobiltelefonen). Mere om alt dette i starten af 2018. Vignetten 2018 kommer primo 2018.

pkt 7) Singletracker.dk og Ontrail.dk Vi er nu en del af disse med vores 3 spor.

Referant jaaj


Spordag 8. oktober 2017 Systofte Grusgrav

Næsten 30 frivillige havde idag valgt at bruge deres søndag i et fantastisk efterårsvejr. Der blev lagt toplag på den nyeste del af sporet over imod Systofte By. 8 trillebører samt motorbør, pladevibratorer og frontlæsser var det tunge grej vi havde gang i. Desuden blev der lagt hønsenet på flere af broerne samt sprøjtet algerens på endnu flere. En ikke planlagt B-nedkørsel blev i lynets hast planlagt og udført. Mette Aarslew-Jensen havde bagt kage og sørgede desuden for bespisningen både til morgen og til middag. Vi takker endnu engang for den opbakning vi har oplevet idag. Uden Jeres hjælpende hænder havde vi ikke et spor, som vi idag kan være meget stolte af. BEMÆRK. Det netop udlagt toplag skal sætte sig og vi har derfor lukket denne del af sporet midlertidigt. Venligst respekter dette 🙂